Psykoterapi skaber forandring - det at arbejde med sig selv, skaber forandring.
Hvis du har lyst til forandring, vil jeg gerne hjælpe dig. Det kan være et ønske om forandring i forhold til traumer, stress, angst, kriser, selvudvikling, overbevisninger, selvværd, ensomhed, sorg, konflikter både indre og ydre, komplicerede relationer, parforhold, familiedynamik, chok mm..
Det kan også være, at du ønsker at nå et mål, ændre strategier, afklare dine værdier eller finde ud af 'Hvad der gør dig glad?’
I mit psykoterapeutiske rum arbejder vi ud fra dit ønske/mål.
Spædbarnsterapi/tidlig traume terapi
Spædbarnsterapi er en terapeutisk behandling af tidlige traumer eller belastninger, der overstiger hvad det enkelte barn har kunne magte. Behandlingen er primært målrettet det lille traumatiserede barn, men metoden kan også anvendes til større børn, unge og voksne, som har oplevet traumer/belastninger i de helt tidlige år af deres liv. Det kan være traumer mens barnet lå i sin mors mave, for tidlig fødsel, en voldsom fødsel, adskillelse feks pga indlæggelse, sygdom mm.
Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise. Metoden som den praktiseres i Danmark er udvilket af psykolog Inger Thormann og Psykoterapeut Inger Poulsen. De væsentligste budskaber er: 'Lad aldrig barnets smerte blive glemt', 'Alt usagt binder energi' og 'Lad aldrig barnet være alene med sin smerte'.
Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie, og ordene bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af barnets liv.
Forud for terapierne til barnet, interviewes barnets omsorgspersoner, terapierne udarbejdes og gennemgåes efterfølgende med omsorgspersonerne inden terapierne gives til barnet.